Planlagte kuld

I-Kuld

Forventet forår 2027

Vi planlægger hvalpe mellem Ellie (Acaiza's Echoes Of Eternity) og den ungarnske hanhund Maxim (Dirty Dogs Have More Fun Jamieson Max).

Både Ellie og Maxim er hunde med stor villighed til at arbejde. Maxim er ofte med ude og trække vogn hos sine ejere i ungarn, og Ellie nyder at komme med på cykelture. Hun ELSKER dog at komme med ud og svømme og kan endda apportere i vand - meget atypisk for en samojed, men vi plejer at sige, at Ellies halvpart-families golden retriever har haft den indflydelse på Ellie. 

Begge hunde har klaret sig flot på udstilling! Ellie er multi champion og Maxim er både Europa og Verdens Vinder 2025. 

 

J-Kuld

Forventet efterår 2027

Vi planlægger hvalpe på Lacey, Acaiza's Freak On A Leash i løbet af den sidste halve del af 2027. Vi har nogle meget spændende planer og forventer os meget af denne kombination. Hanhunden bliver offentliggjort senere. 

 

Ønsker du at udvide din familie med en samojed? Vi får rigtig mange henvendelser på hvalpe, så det vil derfor være en stor hjælp hvis i, i jeres første mail til os, beskriver jer selv, jeres boligforhold, jeres hverdag, om i har haft hund før etc.

Som udgangspukt sælger vi ikke til folk som bor i lejlighed. Dette gør vi ikke af den årsag, at samojeden er en race som godt kan lide at høre sig selv. I et lejlighedskompleks bor man tæt med sine naboer, og så er det pludselig ikke kun en selv som har fået samojed, men også hele opgangen.

Vores hvalpe er også opvokset med fri adgang til have, og det skal de blive ved med når de vokser op. Vi sælger ej til folk med helt små børn (2år eller yngre). En lille hvalp bruger sine tænder, meget! Den kan ikke nødvendigvis se noget galt i at små fingre eller tæer skal tygges lidt på, og her vil der hurtigt kunne opstå uheldige situationer.